Indret lille altan…

…her mener jeg lille. Min altan er under 3 m2, så der er ikke plads til minidrivhuse, plantebord, store krukker mv. – i hvert fald ikke hvis man også gerne vil sidde ude på altanen.

De gange jeg har søgt efter indretning til en lille altan, har jeg fået minimalt ud af søgningen. Derfor har jeg besluttet mig for at dele mine indretningsvalg og løsninger med alle jer, der er rendt ind i samme problem.

Mit altanbord har tilhørende stole, men helt ærlig, så er det ikke særlig rart at sidde på dem i flere timer ad gangen. Derfor besluttede jeg mig for at designe og bygge et møbel selv. Selvfølgelig med lidt hjælp. Jeg valgte at bygge et møbel med opbevaringsplads, så krukker og pottemuld kan være der vinteren over.
Puderne har jeg selv syet også har jeg fået svigermors aflagte hynder, som mangler at blive ombetrukket – det sker når jeg finder det rigtige stof.
På gulvet af altanen har jeg her et par krukker til at stå. Jeg kunne rigtig godt tænke mig krukker med afgrøder – gulerødder, salat mv. Det må blive i år det skal afprøves.

For at skabe den grønne oase på hele altanen, har jeg fået fat i potteplanteholdere til at hænge op, hvor det nu passer. Her på gitteret ud til omverdenen. I Netto fandt min mor, for en del år siden, smarte flettede holdere til zink potter som jeg enten har krydderurter, jordbær eller blomster i.
Mine altankasser er med selvvandingssystem. I bunden er der en hullet plade, der holder jorden og under pladen opbevares vandet, så planterne kan trække det vand de har behov for. De er SÅ smarte, da man kan nøjes med at hælde vand i dem to gange om ugen – det kommer selvfølgelig an på hvor varmt der er på din altan. På min altan kan der nå op på 35-40 grader i højsæsonen – puha!

Når foråret begynder, skal altanen på ny indrettes. Jeg skal se om jeg kan få taget lidt billeder af det hjemmebyggede møbel, så I kan se hvordan det egentligt ser ud.

Mon ikke også der kommer et nyt indlæg omhandlende indretningen i 2017. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at finde et andet altanbord, gerne et der kan hænge på gitteret og klappes ned. Det ville skabe noget mere luft på min mini altan.

Add yours Comments – 2

Leave me a Comment